Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


15. november 2017   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Fra en whisteblower i Randers Kommune

Maj Thorsen
Foto: Mads Bloch
Tidl. ansat i Familieafdelingen Maj Thorsen: - Vi skal have en ytringskultur

Et voldsomt sagspres og arbejdspres gjorde, at der kunne gå ugevis, fra underretninger kom ind i familieafdelingen i Randers Kommune, til der kom en socialrådgiver ud og snakkede med barnet og forældrene.
Det var forholdene, som fik Maj Thorsen til at blive whistleblower.
Under dæknavnet ’Karen’ gik hun i 2014 til Randers Amtsavis og fortalte om de kritiske forhold, som forhalede børne- og familiesagerne i Randers.
- Jeg oplevede flere gange, at kunne gå et år fra at en underretning kom ind til, at der blev iværksat støtte, siger Maj Thorsen.

Hun stod frem i 2016 og afslørede sin identitet. I dag arbejder Maj Thorsen som selvstændig socialrådgiver, skriver blogs og holder foredrag om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Hun håber, at hendes historie og professionelle indsigt kan være med til at forbedre forholdene for både ansatte og borgere i det kommunale system.

Beboerlisten har taget en snak med Maj Thorsen om, hvad der fik hende til at blive whistleblower, og hvorfor hun mener, at der er brug for mere fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed.


Hvordan gik det så galt?
- Jeg tænker, at manglende hænder har været hovedårsagen, blandt andet fordi der begyndte at komme sygemeldinger. Et skrivebord bliver jo ikke besat af en ny medarbejder, fordi der kommer en sygemelding. Der kan godt gå et par måneder, mens man håber på, at medarbejderen kommer tilbage igen. Imens ligger sagerne på bordet eller også bliver de skubbet ud til andre sagsbehandlere, som har nok at se til i forvejen.


Hvem har ansvaret?
- Jeg tænker, at der er to ben. Der er dels vores ledelse og så byrådspolitikerne, som jo sidder på pengepungen. Jeg ved godt, at man ikke bare kan kaste penge i nakken af alt og alle, men jeg mener, at der skulle have været flere ressourcer til området.

I dine blogs og til dine foredrag taler du om, at socialrådgivere og andre sagsbehandlere skal stå på borgerens side. Hvorfor det?
- For det første, er det bare rigtig svært for mange at gå ud og sige noget dårligt, om det man sidder med. Det kan hurtigt blive opfattet som om, at man taler imod sin egen ledelse og imod sin egen arbejdsplads. Og det er der rigtig mange, der har svært ved.

Hvad er det så, der skal tages et opgør med?
- Jeg forsøger at tage et opgør med, at vi som socialrådgivere og sagsbehandlere ikke tør gå ud og sige noget. Det er jo det, jeg arbejder benhårdt for. For det har vi altså lov til, og det skal vi også have lov til.
- Jeg vil jo gerne have, at vi skal have en ytringskultur, hvor vi har lov til at gå ud og ytre os, uden at vi skal være bange for vores ledelse.

Er det egentlig en begrundet angst?
- Ja, der er fyringer overalt i det offentlige. Der er bekymringssamtaler, tjenestesamtaler, forflytninger og hvad det alt sammen hedder.


Fik det nogle konsekvenser for dig, at du gik i pressen?
- Nej, for jeg var jo anonym. Jeg gemte mig bag titlen som ’Karen’. Jeg oplevede ikke, at særlig mange interesserede sig for, hvem Karen var, og der var kun to, som direkte spurgte, om det var mig, hvilket jeg selvfølgelig afviste kategorisk.
- Jeg ville ikke stå frem. Det var ikke vigtigt for mig og det var planen, at jeg aldrig nogensinde skulle stå frem.

Hvad var så det vigtige for dig?
- Det var, at vi fik gjort noget ved vores situation. Det var sagens indhold, der betød noget, og ikke hvem der fortalte det.
- I virkeligheden så tror jeg, at der var en lille Karen i os alle sammen. En omsorgsfuld medarbejder, der ville have lov til gøre sit arbejde godt nok for børnene.

Så en whistleblower er den omsorgsfulde medarbejder, som tilsidesætter sin loyalitet overfor arbejdspladsen, fordi loyaliteten overfor borgeren er vigtigere?
- Ja, og her er det vigtigt at sige, at ytringsfriheden står over loyalitetsforpligtelsen. Det er jo dér, mange ledere går galt. De tror, det er omvendt.

Hvad vil du sige til dem, der ligger vågne over de beslutninger, som de har truffet om dagen?
- Få nogle kolleger med. lad vær med at gøre det alene som jeg gjorde det. Det var en pokkers ensom rejse, jeg begav mig ud på. Jeg kan kun anbefale at man involverer kolleger. Det gjorde jeg jo også i starten, hvor vi brugte hinanden til at snakke om problemer.


Hvordan samler man så den opbakning på arbejdspladsen?
- Det er noget af det, jeg tager fat i i mine foredrag. Nogle på arbejdspladsen vil mene, at der ikke skal rodes op i tingene af frygt for, at det vil gøre tingene meget værre. Men nogle gange tænker jeg, at det kan da for fanden ikke blive værre?
- Men hvis man ikke kan samles, så må man gøre det alene eller sammen med de få kolleger, der vil være med.

Mister kritikken ikke sin værdi, hvis man ikke kan samle de andre medarbejdere om det?
- Præcis, fordi så er det jo bare Hanne, Susanne og Lars, der tør sige højt på personalemøder, at de er trætte af det. De 60 andre siger jo ingenting, så de må være tilfredse, tænker lederne. Det er hamrende svært.
- Jeg synes, at man må prøve at sige til sine kolleger, at man er glad for deres støtte og vil blive endnu gladere, hvis de fremover åbenlyst vil vise deres støtte og sige til, hvis de er enige.

Hvordan er ytringsfriheden anderledes for offentligt ansatte, som har tavshedspligt?
- Folk er jo skide bange for at gøre noget forkert eller ulovligt, men tavshedspligten gælder kun så vidt, at borgeren ikke må kunne genkende sin sag.
- Mange tror, at tavshedspligten er meget vidtgående, men det er altså ytringsfriheden, der er vidtgående.
- Jeg ser mig selv som forkæmper for at udbrede kendskabet til de meget få regler, der er omkring brugen af ytringsfriheden, når du er offentligt ansat.

Hvad er det for nogle regler?
- Det er dels, at du har tavshedspligt, så borgeren må ikke kunne genkende sig selv. Og så skal du tale på egne vegne. Det skal stå klart, at du ikke taler på vegne af arbejdspladsen, men derimod udtaler dig som samlet gruppe eller enkelte medarbejdere.
- Og så er der selvfølgelig det her med, at man ikke bare skal gå ud og kalde chefen et røvhul eller komme med personlige anklager.
- Men rigtig mange kender bare ikke reglerne. Og så er der angsten for fyring. Jeg turde jo heller ikke selv at stå frem. Det er derfor jeg netop gør det her, så andre kan stå frem uden at skulle gemme sig bag et alias. Vi har ret til det her.

Hvad skal du så nu?
- Jamen jeg springer jo ud som selvstændig socialrådgiver, hvor jeg dels vil holde foredrag om offentligt ansattes ret til ytringsfrihed og fortælle om min rolle som whistleblower.
- Udover mine foredrag, så skal jeg være bisidder.

Hvorfor ser du en nødvendighed for en professionel bisidder?
- Det er så sørgerligt, jeg må siger det her, men der er så mange borgere i beskæftigelsessystemet, som er parkeret i langvarige forløb uden afklaring.
- Der er mange borgere, som ikke føler, at de bliver mødt ordentligt, og det kan der være et hav af grunde til. Det behøver slet ikke ligge hos den sagsbehandler eller socialrådgiver, man møder, for det kan lige såvel handle om, at man er så meget i forsvarsposition pga. et langvarigt sagsforløb, at man føler sig angrebet hele tiden. Det kan sagtens gå begge veje.
- Og så er loven bare så uigennemskuelig, så den retssikkerhed, som alle taler så meget om, den er nogen steder ikke-eksisterende.


Er det nogle specifikke ting, der har gjort, at retssikkerheden er skredet i svinget?
- Stramninger, stramninger, stramninger. Så mange stramninger. Jeg tror, det er lidt det hele, og jeg kan ikke konkret sige dig, om det er det ene eller det andet.
- Og så de her ressourceforløb, som ingen veje fører for alt for mange. Det er skrækkeligt, at man skal gå i otte eller ni år uden afklaring.
- I forhold til medarbejderne, så tænker jeg, at de gør alt hvad de kan for borgerens skyld. Det er bare svært, når det hele er strammet så meget til i lovgivningen. Mange steder kan man bare ikke gøre det til borgerens bedste. Du skal møde op, og du skal ditten, dutten og datten. Det efterlader ikke meget plads til fleksibilitet og rummelighed.
- Jeg ikke i tvivl om, at der er borgere derude, som snyder alt det de overhovedet kan. Men det er jo for fanden ikke hovedparten, selvom det er dem, der bliver straffet. Og det er derfor, jeg vil være bisidder og i nogle tilfælde partsrepræsentant, for jeg mener, at der er brug for det. I alle samfundslag.
- Du kan jo være et fuldstændig velfungerende menneske, som kommer ud for en ulykke og ender i systemet, hvor du så bare bliver dårligere.


Du kan se mere om Mai og kontakte hende på www.majthorsen.dk


 

Veron er en organisation, der kan hjælpe dig, hvis du overvejer at blive whisteblower.
Læs mere på www.veron.dk (men ikke fra en computer på din arbejds­plads)



Omann ansætter sig selv som direktør

Claus Omann Jensen har reelt ansat sig selv som salgs- og marketingsdirektør i Verdo.





Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009