Skandalen om forsyningsselskabet Verdo har haft et længere forløb, men det har endnu ikke fundet sin afslutning. Derfor er tanken om genkommunalise-ring også stadig relevant for Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten.
D et er omkring 100 år siden, at tanken om et offentligt elværk opstod, og med varme som spildprodukt blev værket siden til et kraftvarmeværk, der ved årtusindskiftet og siden kommunalreformen leverede varme til 90 procent af befolkningen i Randers. Senere blev værket flyttet til havnen i byen for at tilføre aktiviteter til havnen og undgå den tunge transport til værket gennem byen, fortæller Bjarne Overmark fra Beboerlisten og fortsætter:
Det er en lang historie med mange dele om kommunale politikeres egeninteresser og et selskab, der begyndte at bruge de mange penge i selskabet til besynderlige investeringer i udenlandske virksomheder
”I slut 90’erne kom der et EU-direktiv, der fastsatte, at kommuner ikke måtte tjene penge på forsyning. Verdo ’hvilede økonomisk i sig selv’, men kommunale politikere fik hurtigt ideen om at privatisere selskabet, selvom det ikke var nødvendigt, og herefter gik det galt i med økonomien og borgernes pris for varme og el m.m. Det er en lang historie med mange dele om kommunale politikeres egeninteresser og et selskab, der begyndte at bruge de mange penge i selskabet til besynderlige investeringer i udenlandske virksomheder – blandt en engelsk træflisfabrik med en enorm produktionskapacitet. Det gav over 15 år økonomiske tab på omkring 900 millioner kroner. Hele strukturen i selskabet med en bestyrelse, der stod for ansættelsen af direktøren, men ellers ikke havde muligheder for indsigt i regnskab og drift m.m., gjorde, at jeg blandt andet i min egenskab af kommunal bestyrelsesrepræsentant ikke kunne få adgang til de papirer, jeg meget gerne ville se for at kunne gennemskue regnskab, transaktioner og beslutninger i Verdo.”
Grundig gennemgang af tyve års regnskaber er foreløbigt resultatet
Kasper Fuhr fra Velfærdslisten tilføjer, at da Verdo var på kommunale hænder, hed det sig, at direktøren var den lavest lønnede direktør – nogle forhold der har ændret sig med toplønninger og gyldne håndtryk siden privatiseringen, siger han og fortsætter:
”Det har efterhånden udmøntet sig i skandalen om de 20 års for høje og angiveligt ulovlige opkrævninger af penge fra borgerne/forbrugerne i Randers Kommune. Gennem et ihærdigt arbejde De Konservative og flere repræsentanter fra vores partier i valgforbundet (Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten) er det lykkedes at få et krav igennem om en grundig gennemgang af tyve års regnskaber, så forbrugerne kan få tilbagebetalt det korrekte beløb.
Det er en sag, der, som Bjarne også siger, har mange grene og skaber mistanke om lokale politikeres ønske om at tilgodese både sig selv og venner i erhvervslivet m.m. Det kan være svært at bevise, men der er mange eksempler som for eksempel ansættelsen af en ny direktør, hvor ingen rigtig kunne få indsigt i selve ansættelsen. Det var i hvert fald til en god løn, og frasalget af Verdos værdier fortsatte. Blandt andet solgte man el-delen for at betale en del af den gæld, selskabet havde stiftet ved sine dispositioner og investeringer i andre forretninger.”
Valgforbundets krav om genkommunalisering mangler stadig flertal
I dag er der ikke flertal for en genkommunalisering af selskabet, men det er stadig et forslag fra Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten, så Verdo kan komme tilbage til en fornuftig drift med henblik på at sikre energiforsyning til forbrugerne i Randers Kommune – istedet for som nu at bruge en stor del af forbrugernes penge på hovedløse investeringer i andre aktiviter.
Frida Valbjørn Christensen og Bjarne Overmark peger på, at det for borgerne i kommunen i dag kan være svært at gennemskue det med energiforsyningen og priserne. Helt aktuelt er der meget fokus på stigende energipriser og varsel om en kold vinter også i økonomisk forstand for borgere i hele landet og Europa. Derfor mudres billedet lidt, når talen falder på Verdos historie, og de store økonomiske tab, fejlinvesteringer og deciderede svindel, som privatiseringen har ført med sig.
”I dag kompenseres forbrugerne for fejlopkrævninger igennem årene i form af lavere aktuelle energipriser, men hvad med dem, der har boet i kommunen og betalt for meget i flere år – og omvendt får dem, der lige er flyttet til kommunen også gavn af det. Er det den rigtige måde at gøre det på,” spørger Frida Valbjørn Christensen.
