Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


15. november 2017   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Sæt naturen fri ved Fussingø og Læsten Bakker

Rune Engelbrech. Foto Birte Kreie
Billede af området ved Fussingø. Foto: Rune Engelbreth
Foreslag til et ambitiøst naturreservat i Randers Kommune: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker.  Den foreslåede hegnslinje bliver på ca. 24 km – men naturligvis med masser af låger og indgange til store naturoplevelser på naturligere og vildere præmisser.
Den vilde danske natur har det ikke godt. Arter af både planter, insekter og dyr uddør, fordi deres levesteder for­svinder.

- Naturen er blevet skåret i småstykker, så der bliver længere og længere imellem områder, hvor naturen får lov at råde på egne præmisser. Og når der er langt imellem naturområderne, så er der flere arter, som bliver meget sårbare, siger idéhistoriker, forfatter og naturfotograf, Rune Engelbreth Larsen.
Han har netop udgivet bogen Vildere Vidder i Dansk Natur, hvor han forslår oprettelsen af naturnationalparker i udvalgte områder af Danmark.
- Hvis vi kigger på de 3000 kvadratkilometer natur, som vi er fælles om at eje, fordi de tilhører stat og kommuner, så kan man se, at en stor del af de områder er fordelt på 50 store områder, hvoraf over halvdelen har høje naturværdier. Det vil sige, at der er 35 steder, blandt offentligt ejet natur, hvor der er god plads til at genskabe en vildere natur.
Et af de områder er Fussingø og Læsten Bakker i Randers Kommune, hvor der er 10-12 kvadratkilometer, som ifølge Rune Engelbreth kunne gøres mere selvforvaltende, så naturen bliver vildere og mere naturlig.


Skovdriften forarmer skovnaturen
I dag bliver store dele af området forvaltet som skovbrug, hvilket er den største trussel mod skovnaturen, fordi man fælder og fjerner træerne.
- Når vi bruger en skov til tømmer, så fælder vi de træer, der har nået en moden alder og fjerner dem. Det betyder, at der aldrig kommer til at være ældre, døde eller rådne træer i skoven, og der vil ofte heller ikke være mange forskellige træer, fordi man vil genplante de træer, der kan bruges til tømmer, siger Rune Engelbreth.
- Konsekvensen er lav biodiversitet, hvor arterne bliver fortrængt og til sidst uddør. Utallige arter er nemlig afhængig af døde og døende træer. De seneste 70 år er der eksempelvis uddød 12 sommerfuglearter ud af 70. Så det går hurtigt ned ad bakke.

Rune Engelbreth fortæller at et stort flertal af de uddøde arter af sommerfugle er skovsommerfugle, som lever i lysninger.
- Det fortæller noget om, at der stort set ikke er nogen skovlysninger tilbage, fordi man dyrker skovene så intensivt. En skovlysninger jo spild af penge, fordi der i prinicippet kunne stå flere træer, som giver tømmer. De er et trist eksempel på, at skovdriften har været for intensiv og har presset arter ud af landet.


Naturen skal hjælpes på vej
Det er ikke nok bare at lade skoven være, hvis naturen skal vokse sig vildere og naturligere.
- Der er to andre faktorer, der skal til. Den ene er, at man ikke fjerner vandet og dræner skoven med grøfter og drænrør, som man gør i dag af hensyn til skovdriften. Der skal nemlig flere søer og vådområder i skoven. Det vil også betyde, at der kommer mere lys, fordi træerne vil falde i vådområderne, og det giver mere plads til blomster og insekter.

Rune Engelbreth understreger dog, at det skal gøres med hensyn til omkringliggende bebyggelse.
- Man skal selvfølgelig ikke genoprette et vådområdet, så det oversvømmer naboens ejendom. Men det kan man sagtens
undersøge og undgå.


Planteæderne skal genudsættes
Det bringer os til den sidste faktor i Engelbreths plan for en vildere natur – større vilde planteædere, som er hele præmissen for, at naturen kan klare sig selv.
- Hvis vi i dag bare overlader en skov til sig selv, så vil der være en risiko for, at den gror til i ensformighed, fordi vi mangler en sidste stor faktor: De store planteædere.
- Nordeuropas natur er udviklet igennem titusindvis af år og hjulpet på vej af nogle nøglearter, især i form af de store planteædere. Vi har udryddet de fleste, som blandt andet vedligeholdte lysningerne, sørgede for at spise løv fra træerne og forhindre tilgroning. Denne meget væsentlige faktor skal tilbage, fordi de sikrer, at naturen forbliver varieret og foranderlig.

Men dyrene bliver ikke i skoven af sig selv, navnlig ikke, hvis der er marker med lækre afgrøder i nærheden.
- Man vil være nødt til at sætte hegn omkring disse områder, for hvis du sætter heste eller bisoner ud i et skovområde, hvorfor skulle de så blive der? Og hvis de bare render ud på landmandens marker, så bliver de jo ikke i samspil med de arter i området, som er hele pointen og gør området mere naturligt. Så derfor skal der hegn om, så de bliver derinde – selvfølgelig med masser at låger og porte, så vi kan komme ind og få store naturoplevelser, forklarer Rune Engelbreth.

Samarbejde og finansiering
Han ser desuden gode muligheder for at inddrage andre interessenter som eksempelvis Randers Regnskov, hvor man i forvejen har DanmarksParken og en masse viden om, hvordan man praktisk kunne gribe opgaven an med at gøre naturen omkring Fussingø vildere.
- De har jo både nogle vildheste og bisoner, så det kunne være interessant at lave sådan noget her i et samarbejde.

Midlerne til mere skov uden skovdrift er ifølge Engelbreth allerede afsat, hvis man skal tro regeringens egne ord, selvom pengene endnu ikke er blevet øremærket til et bestemt område.
- Regeringen har proklameret, at der det nærmeste år skal udpeges cirka 100 kvadratkilometer urørt skov, som får lov at være mere naturlig skov. Det er altså allerede finansieret, at de her 10.000 hektarer, skal findes i større sammenhængende skovområder.
Hjælp og støtte fra fonde
Det efterlader så bare etableringsomkostninger til hegn og udsætning af dyr, men også her er Rune Engelbreth optimistisk.
- Jeg er overbevist om, at det er et relativt beskedent millionbeløb, hvilket er et greb i lommen for mange private fonde på området, så jeg vil ikke være overrasket, hvis man kunne få finansieret etableringsudgifterne 100% af private fonde.

For Rune Engelbreth er næste skridt lige for:
- På området omkring Fussingø og Læsten Bakker, så vil målet være at man stopper skovbruget, sørger for at få mere naturlig vandstand tilbage, og at man derudover aktivt udsætter nogle af disse planteædere. Det kunne være vildheste eller bisonokser.
Nationalpark for naturturister
Om det bliver til en realisering af projektet vil tiden vise, men Rune Engelbreth tror på, at der er mere at vinde end bare flot natur.
- Vi har set det med Filsø, hvor man genoprettede en af Danmarks største søer. Det er jo allerede i løbet af få år blevet et trækplaster for turister, der kommer til området, forklarer Engelbreth, som sagtens kan se en lige så stor succes med en naturnationalpark ved Fussingø og Læsten Bakker.

 

Vores biodiversitet er blandt de laveste i landet - kommentar af Kim Kristensen 



Omann ansætter sig selv som direktør

Claus Omann Jensen har reelt ansat sig selv som salgs- og marketingsdirektør i Verdo.





Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009