Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


1. september 2017   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Kim Kristensen, 59 år

Kim Kristensen
Desværre har byen de seneste år været ledet af byrådsflertal med en nærmest religiøs overbevisning om, at den eneste vej til fremgang er skattesænkninger og etablering af nogle få ”fyrtårne” til at trække husarerne til. ”Fyrtårne” som en ny idrætshal, højhus på Thors bakke og kommunalt finansieret elitesport.

Formand for Randers Lejerforening og Byrådsmedlem for Beboerlisten

Randers har gode muligheder for både velstand og vækst. Vi ligger tæt ved Århus, ved en smuk natur, boligpriserne er lave, vi har en hyggelig, gammel midtby samt alle de servicefaciliteter og kulturtilbud, der hører et stort bysamfund til.

Vi har mulighed for at skabe rammer for kommunens egne indbyggere, og vi har mulighed for at trække folk til fra bl.a. Århus, hvor boligpriserne er svimlende, medmindre man vil bo langt uden for bymidten i sovebyer uden liv og sjæl.

Her er Randers et godt alternativ, og hvis det skal udnyttes skal der satses hårdt på udbygningen af infrastrukturen – vi skal med på Netbanen, så transporttiden til Århus bliver så kort som muligt. Vi skal sørge for at have gode skoler, og daginstitutioner til børnefamilierne. Og vi skal sørge for, at det også er en by, man kan få en ordentlig behandling i, hvis man bliver syg eller ledig.

Desværre har byen de seneste år været ledet af byrådsflertal med en nærmest religiøs overbevisning om, at den eneste vej til fremgang er skattesænkninger og etablering af nogle få ”fyrtårne” til at trække husarerne til. ”Fyrtårne” som en ny idrætshal, højhus på Thors bakke og kommunalt finansieret elitesport.

Og for at få råd til det fatamorgana har flertallet så ødelagt folkeskolen, mishandlet daginstitutionerne, ladet midtbyen forfalde, funktionstømt landsbyerne – og ikke mindst har de forholdt sig fuldstændigt passivt til Letbanen – mest af ideologiske årsager. Det er jo noget med ”kollektiv”.

Alt, hvad der kan være tiltrækkende for mennesker, er blevet ødelagt eller forsømt i en stædig tro på skattesænkningerne. Flertallet har afviklet ikke udviklet. 

Som lejerforeningsformand skal jeg naturligvis fremhæve boligprisernes betydning for udviklingen af Randers kommune. Det er dem, der kan holde vores unge i kommunen, mens de uddanner sig andre steder. Det er dem, der kan lokke nye indbyggere til.
Derfor er det helt afgørende, at vi også i det kommende byråd fastholder, at reglerne for omkostningsbestemt lejefastsættelse i udlejningsejendommene fastholdes.

www.facebook.com/kim.kristensen.925



Omann ansætter sig selv som direktør

Claus Omann Jensen har reelt ansat sig selv som salgs- og marketingsdirektør i Verdo.





Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009