Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


8. november 2014   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Omann svarer delvist på spørgsmål om skolestruktur

På temamødet om forslaget om ny skolestruktur d. 4. nov. svarede borgmester Claus Omann på spørgsmål fra bjarne Overmark... eller svarede og svarede. Læs hans talepapir her.

Der er stillet en række spørgsmål fra Bjarne Overmark i forbindelse med forslaget om ny skolestruktur.

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at det er min vurdering, at mange af spørgs-målene ikke kan svares eksakt på, da de omhandler en fremtid, vi endnu ikke kender. Høringssvarene til det udsendte forslag til ny skolestruktur er just ind-løbet og vi skylder at læse dem grundigt igennem, tænke os godt og forsvar-ligt om, for derefter at undersøge, hvilke muligheder de indkomne høringssvar giver os for at udbygge eller forandre det forslag, som forvaltningen har udarbejdet.

Jeg vil i det følgende besvare spørgsmålene samlet.

[download talepapiret som pdf]  - se de spørgsmålene fra Bjarne Overmark


Bjarne Overmark har spurgt mig, hvorvidt 3 navngivne skoler, Havndal, Fårup og Asferg, forventes at lukke i 2018 som følge af elevtallets størrelse. Til det er der blot at svare, at det udsendte forslag til ny skolestruktur ikke indebærer nedlæggelse af de nævnte skoler. Evt. fremtidige skolenedlæggelser er ikke en del af forslaget, og sådanne kan alene komme på tale, såfremt det efter en politisk behandling besluttes på et byrådsmøde på helt samme måde, som den høringsproces, der aktuelt gennemføres.

I samme ombæring nævner Bjarne Overmark ligeledes elevtallet på Had-sundvejens skole som eneste parameter for at skabe bæredygtighed for et samlet skolevæsen. Jeg vil endnu engang understrege, at forslaget til ny skolestruktur er et samlet forslag og altså ikke kun omhandler en specifik skoles elevtalsmæssige størrelse. Forslaget er derimod et samlet forslag, hvor der netop er indarbejdet flere parametre end blot elevtallet, og samlet set medvirker til at afspejle det skolevæsen, jeg mener, kan medvirke til at honorere de krav og forventninger, der bliver stillet til alle folkeskolers ydelser, når eleverne skal blive så dygtige, de kan. Og når Bjarne Overmark anfører, at der med forslaget til ny skolestruktur ikke længere findes et folkeskoletilbud i Randers Midtby, må denne distriktsafgrænsning af Randers Midtby til at være lig med Hadsundvejens skole, stå for Bjarne Overmark egen regning. I det udsendte forslag fastholdes såvel Østervangsskolen, Hobrovejens skole som Nørrevangsskolen som folkeskoler i umiddelbar nærhed af Hadsundvejens skole. Min vurdering er, at de skoler er beliggende i bykernen, så elevernes folkeskoletilbud befinder sig indenfor en rimelig af-stand.

På spørgsmålene om trafiksikkerhed glæder det mig at kunne svare, at vi via budgetforliget, ”Budget 2015-18”, ekstraordinært afsatte 2 mio. kr. i både 2015 og 2016 til mere sikre skoleveje. Med andre ord har vi øget budgetram-men på dette område med yderligere 2 mio. kr., så politiet og vejmyndighed-erne kan vurdere en række vejstrækninger i forhold til, om der er tale om tra-fikfarlig skolevej, og hvis dette er tilfældet, for hvilke klassetrin vejstrækningen er trafikfarlig. Uden at påbegynde en sagsbehandling i dette temamøde er det forudsat, at der især skal være fokus på skolevejene omkring de skoler, fx. Vestervangsskolen, der får en stor stigning i elevtallet, da målet er, at flest mulige børn og unge sikkert og på egen hånd kan transportere sig selv til og fra skole.

Spørgsmålet om Vestervangsskolens kapacitet, som Bjarne Overmark ligele-des fremfører, fører det for vidt at gennemgå i detaljer i dette temamøde. Udviklingsplanen for Vestervangsskolen er nærmere beskrevet i det udsendte høringsmateriale, ”Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 2015”, hvor svaret på dette spørgsmål kan findes på siderne 23.1 – 23-4. I skoleudviklingsplan fremgår det, at Vestervangskolen har kapaciteten til at modtage den forøgede elevmasse.

Hvorvidt der bliver behov for lån af faglokaler eller lignende på Randers HF/VUC, er jo afhængigt af den politiske beslutning, vi i byrådet skal træffe den 12. januar 2015 om indretningen af skolestrukturen.

Randers HF/VUC har i tilkendegivet, at der er generel interesse for fastholdel-se og evt. udbygning af samarbejdsrelationerne mellem HF/VUC og Vester-vangsskolen, herunder også i en afstemt grad omkring udlån af lokaler under hensyntagen til HF/VUC egne behov for lokaler. Og jeg kan denne forbindel-se kun gentage, at behovet for lån af lokaler afhænger af den politiske beslut-ning, der skal tages den 12. januar 2015, før der fastlægges endelig plan for omfanget af et eventuelt udlån af lokaler til aktiviteter, fx i form af valg-fagslinier, lån af gymnastiksal eller lignende. Det betyder selvfølgelig en lettelse i selve ombygningsprocessen, at det også vil være muligt i afstemt grad med Randers HF/VUC at samarbejde med dem om lån af lokaler, som jeg lige har sagt.

Bjarne Overmark har stillet en række spørgsmål af økonomisk mere konkret økonomisk karakter. Et af spørgsmålene omhandler håndteringen af Havn-dals skoles oparbejdede merforbrug, hvis det udsendte skolestrukturforslag gennemføres som foreslået. Desuden spørger Bjarne Overmark, hvorledes et budgetoverløb, som følge af gennemførelse af skolestrukturforlaget, skulle vise sig på forskellige områder, skal finansieres. Endelig spørger Bjarne Overmark, om byrådsflertallet har til hensigt at ændre ressourcetildelingsmo-dellen til skolerne som afledt virkning af skolestrukturforslaget.

Det sidste spørgsmål først.

Nej, der er i forslaget ikke indarbejdet en ændring af den nugældende ressourcetildelingsmodel til skolerne. Det fremgår også i det udsendte forslag. Skulle dette på et eller andet tidspunkt blive et tema, vil det, i lighed med spørgsmålet om såvel budgetoverløb i skolebudgettet som finansieringen af et merforbrug for Havndal skoles vedkommende, være et fremtidigt anliggende for det samlede byråd.

Og endeligt stiller Bjarne Overmark et detaljeret spørgsmål om elevers transporttid i forbindelse med befordring til og fra skolerne. Generelt kan jeg svare, at der selvfølgelig vil være udsving, hvor nogle elever vil få længere transporttid og nogle elever vil få kortere transporttid pr. tur alt afhængigt af skolernes geografiske placering samt ruternes længde og karakter, men det vurderes, at ca. 80 % af de befordringsberettigede elever gennemsnitligt maksimalt opholder sig 30 min. i busserne pr. tur. Dette indgår i forudsæt-ningerne i forslaget til ny skolestruktur og beror blandt andet på forvaltnings-mæssige erfaringer og robusthedsberegninger om transporttider, som forvalt-ningen ligeledes har redegjort for på borgermøderne.

Som borgmester kan jeg sige, at minimering af transporttiden for vore elever i skolerne, er et tema, der ligger mig meget på sinde. Derfor skal vi have et meget minutiøst fokus på netop minimering af transporttiderne i forbindelse med den politiske behandling af forslaget til ny skolestruktur.

Og i budgettet er der forlods afsat ca. 3 mio. kr. til dækning af den elevbefor-dringsmæssige merudgift, der følger af gennemførelse af forslaget til ny sko-lestruktur.

Inklusionsopgaven spørger Bjarne Overmark ind til. Generelt vil jeg påpege, at det er min overbevisning, at vi på skolerne har dygtige medarbejdere, der er i stand til at håndtere denne opgave på fornem kvalitativ vis. Derudover er det min vurdering, at netop de faglige støttefunktioner omkring skolerne, som fx PPR, er kompetente til at vurdere det enkelte barns behov, når disse elever skal bevare eller ændre deres tilhørsforhold til en skole. Jeg har stor tillid til vore ansattes faglige og menneskelige kompetencer og kvaliteter og det vil jeg fortsat have, såfremt der sker ændringer i skolestrukturen. Og i den anledning er det jo vigtigt at huske på, at inklusionskvaliteten bæres netop af stær-ke medarbejdere og ledelser, der kan deres fag.

Blandt den mængde af spørgsmål, Bjarne Overmark har fremsendt, spørges der også ind til antallet af lærerårsværk pr. elev opgjort i 5 tidligere skoleår og 3 fremtidige. Svaret hertil er, at sådanne registreringer ikke gøres op centralt. Primært på baggrund af antallet af elever samt sekundært andre forhold tilde-les skolerne en lønsum, der gør det muligt, at skolerne ansætter det fornødne antal medarbejdere i overensstemmelse med. Dette varierer over et helt sko-leår og er forskelligt fra skole til skole.

Det er således ikke muligt at svare nøjagtigt på, hvorledes antallet af fremtidige lærerårsværk pr. elev vil være. Det afhænger jo af mange para-metre, som nogen måske kan gætte mere eller mindre kvalificeret på. Det vil jeg dog afholde mig fra.

Det var besvarelse af de fremsendte spørgsmål og jeg vil nu fortsætte med dagens program.

 


 


De indsendte spørgsmål:

UAFKLAREDE SPØRGSMÅL I ANLEDNING AF BYRÅDSFLERTALLETS FORSLAG OM AT LUKKE 5 SKOLER OG FJERNELSE AF 7. TIL 9. KLASSE PÅ YDERLIGERE 9 SKOLER I RANDERS KOMMUNE

Til borgmester Claus Omann Jensen, byrådet og direktionen med kopi til pressen og de berørte folkeskoler

I henhold til Kommunestyrelseslovens § 11, anmodes om optagelse af et pkt. på dagsordenen til byrådsmødet mandag d. 29.9.2014:

1.     Det fremgår af byrådsflertallets skolestrukturforslag, at yderligere bygningsmæssige investeringer på Havndal Skole (forventet elevtal i 2018 er 134) er udskudt til 2018/19. Skyldes det at borgmesteren forventer, at Havndal skole lukker inden da som følge af, at skolens elever i 7. til 9. klasse ifølge skolestrukturforslaget skal gå på en anden skole?

2.     Hvor stort er Havndal skoles nuværende underskud? Vil underskuddet eftergivet henset til skolens forringede økonomi efter skolestrukturforslagets gennemførelse?

3.     Byrådsflertallets forslag indebærer, at Fårup skole i 2018 vil have 129 elever. Forventer borgmesteren, at skolen vil lukke i 2018/2019 som følge af det dalende elevtal?

4.     Byrådsflertallets forslag indebærer, at Asferg skole i 2018 vil have 124 elever. Forventer borgmesteren, at skolen vil lukke i 2018/2019 som følge af det dalende elevtal?

5.     Det fremgår af byrådsflertallets skolestrukturforslag, at Hadsundvejens Skole i 2014/15 har 185 elever. Finder borgmesteren at en skole med 185 elever er ikke-bæredygtig?

6.     Finder borgmesteren det acceptabelt, hvis der ikke længere er folkeskoletilbud i Randers Midtby?

7.     Skolestrukturforslagets gennemførelse indebærer, at ca. yderligere 600 elever skal gå på Vestervangskolen efter sommerferien 2015 – hvor skal de 600 yderligere elever være, når det viser sig, at det ikke bliver muligt i nævneværdigt omfang at låne lokaler hos Randers HF og VUC?

8.     Ser borgmesteren problemer med trafiksikkerhed m.v. som følge af skolestrukturforslaget? I givet fald hvorhenne? Hvilke tiltag i relation til trafiksikkerhed vil der blive taget?

9.     Hvilken størrelse forventer borgmesteren at privatskolefrekvensen vil blive – nuværende skoledistrikt for skoledistrikt – i 2018/19 (sammenholdt med nuværende privatskolefrekvens i de nuværende skoledistrikter), hvis byrådsflertallets skolestrukturforslag gennemføres?

10.  Byrådsflertallets skolestrukturforslag indebærer, at antallet af klasser med 26-28 elever vil stige fra ca. 60 til ca. 110 – hvilket skal sammenholdes med den vanskelige inklusionsopgave. Finder borgmesteren at ca 50 klasser yderligere med klassekvotienter med 26-28 elever er et kvalitetsmæssigt fremskridt jf. skolereformens formål om, at de enkelte elever bliver så dygtige som de kan?

11.  Og gør klassekvotienter på 26-28 elever inklusionsopgaven nemmer eller vanskeligere?

12.  Hvor mange lærerårsværk pr. elev var der i årene 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 OG 2014/2015 i Folkeskolerne (fordelt på de enkelte skoler)  – hvordan vil tallene være for 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018 fordelt på de enkelte og i alt.

13.  Agter byrådsflertallet at ændre den nuværende tildelingsmodel til skolerne i forbindelse med skolestrukturforslaget – f.eks. således at den enkelte skole alene får et fast beløb pr. barn, med den virkning, at mindre skoler vil blive hårdt ramt økonomisk?

14.  Hvor mange elever har nu mere end 10 minutters transporttid i bus, 15 minutters transporttid, 20 minutters transporttid, 25 minutters transporttid, 30 minutters transporttid, 35 minutters transporttid, 40 minutters transporttid, 45 minutters transporttid, 50 minutters transporttid, 55 minutters transporttid og 60 minutters transporttid eller derover? Hvor mange elever vil – hvis skolestrukturforslaget gennemføres – have mere end 10 minutters transporttid i bus, 15 minutters transporttid, 20 minutters transporttid, 25 minutters transporttid, 30 minutters transporttid, 35 minutters transporttid, 40 minutters transporttid, 45 minutters transporttid, 50 minutters transporttid, 55 minutters transporttid og 60 minutters transporttid eller derover?

15.  Hvad forventes merudgiften til bustransport af elever at blive, hvis skolestrukturforslaget gennemføres – herunder henset til at der på nogle strækninger skal indsættes flere bybusser/lokalbusser?

16.  Er den nuværende bybuskapacitet og lokalbuskapacitet tilstrækkelig såfremt skolestrukturforslaget gennemføres, henset til at en del børn (især om vinteren) for egen regning vil tage bussen jf. bl.a. bybustransport i dag fra fra Romalt til Kristrup?

17.  Er der nogen evidens for den pædagogiske og indlæringsmæssige konsekvenser af at børnene samles i underbygningsskoler fra 0. – 6. klasse henholdsvis i overbygningsskoler fra 7. til 9. klasse? Hvorfor er Finland gået væk fra en sådan opdeling jf. forsker ved DPU, Aarhus Universitet, Frans Ørsted Andersen?

18.  Når/hvis det viser sig, at udgifter som følge af skolestrukturforslaget på forskellige områder viser sig kraftigt underbudgetteret, skal underskuddet så findes i skoleforvaltningens budget via f.eks. yderligere reduktion i antallet lærerstillinger?

Til byrådsmødet mandag d. 10.3.2014 fremsendte Beboerlisten nedenhængte forslag, som fik almindelig velvillig modtagelse i byrådet. Hvordan er byrådets daværende velvilje overfor børnebytanken reflekteret i byrådsflertallets skolestrukturforslag? Og hvor bliver forvaltningens yderligere notat(er) om emnet af?

 

 


Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger





Fra en af de utallige demonstrationer mod skolelukningerne
Stop flugten fra folkeskolen

- På et år – fra sommeren 2015 til sommeren 2016 - er antallet af elever fra folkskolen i Randers som kommer ud med afgangseksamener, hvor man har fået mindre end 2 i dansk og matematik, steget fra 10






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009