Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


18. maj 2014   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Beskæftigelsesreform er en ommer !!

Af Helle Frehr. - Byrådskandidat for Beboerlisten samt journalist og pædagogmedhjælper. Bosat i Langå.

På årets første byrådsmøde var der debat  om følgerne af kontanthjælpsreformen og  dagpengereformen.

Byrådsmedlemmerne  diskuterede nogle forslag, der gik ud på at  hjælpe de randersborgere, der var kommet  i klemme, men det blev nedstemt.

Det var et  udbredt synspunkt i salen, at det var regeringens opgave at hjælpe de nødstedte borgere. - Det var ikke byrådets opgave!

Onsdag  30. april lancerede regeringen sit udspil til  en ny beskæftigelsesreform. Her viste det  sig, at heller ikke regeringen har noget bud  på, hvordan man kan løse problemet med de  titusindvis af borgere, som falder ud af dagpengesystemet.

Det værste og mest angstprovokerende problem for en ledig opstår, når man er blevet  trukket helt ud til kanten og mister sine dagpenge.

Efter den seneste dagpengereform  sker det allerede, når der er gået to år, og det  er skidt, for det skaber en stemning af angst
og panik, som er ødelæggende, selv for danske  familier som tidligere var velfungerende.

Det siger sig selv, at det ikke er et godt udgangspunkt  for at søge arbejde, hvis man er  nedtrykt og handlingslammet, fordi man er  ved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Om det  skrev cand.psych. Katrine Kjøller Neergaard
i en kronik i Information 23. januar 2013:

»Politikerne beklager sig over det lave privatforbrug.
Men det er en helt naturlig konsekvens
af en dagpengereform - midt i en
krisetid - der gør det økonomiske grundlag
usikkert for hele familier, for hvem langvarig
arbejdsløshed og tab af dagpengeretten nu er
blevet et realistisk scenarium«.


Psykologen fortsætter med at beskrive de alvorlige  konsekvenser for en familie, der bliver  tvunget til at sælge sit hjem og flytte, fordi  terminerne ikke kan betales:

»Vi taler om  fremkomsten af en helt ny type (ikke kun)
økonomisk kriseramte medborgere og familier
i Danmark, som før deres finanskriserelaterede
arbejdsløshed var velfungerende«.


Hvorfor står så mange i den situation?

I 2013  mistede 33.900 ledige ret til dagpenge, ifølge
Fagbladet 3F, 14. marts 2014. Personligt har
jeg endnu ikke mistet dagpengene, da jeg  først blev ledig 1. marts. Men jeg frygter det  naturligvis, lige som alle andre. Det mest tankevækkende  for mig er, at der findes mange
andre ledige, lige som jeg.

Mange af os ledige  har mange kvalifikationer, og vi søger konstant  arbejde med både arme og ben. Så jeg
har på fornemmelsen, at når vi står i den situation,
så er det fordi, det er i nogens interesse,
at det skal være sådan.

Kontroltyranniet over for de ledige og reglerne  om, at vi skal spy en stadig strøm af nytteløse  ansøgninger ud, er med til at skabe en  stemning af håbløshed og desperation.

Flere og flere ledige bliver presset til at faldbyde deres kvalifikationer »gratis«, det være sig  i virksomhedspraktik eller løntilskudsordninger,  hvor de reelt udfylder en fuld stilling
og får dagpenge som betaling. Det værste er,  at det alt for sjældent fører til en reel stilling  bagefter. 

I bogen »Ledighed og ledighad« giver forfatter  Rune Engelbreth Larsen sin analyse af tingenes tilstand. Han starter med at aflive  myten om, at »danskerne er dovne«, som  er italesat af mange politikere, deriblandt Brian Mikkelsen fra Konservative (Berlingske  21. februar 2013).

Rune Engelbreth peger blandt andet på, at Danmark »har en af EU’s højeste beskæftigelsesfrekvenser,« og at »der ikke er blevet mere fritid i en familie med to voksne på arbejdsmarkedet i det 21. århundrede, « ligesom en dansk lønmodtager er mere
produktiv i arbejdstiden end for eksempel
en lønmodtager i USA.


Rune Engelbreth mener - lige som jeg - at nogen bevidst skaber og opretholder myten om »de dovne danskere«, fordi de har interesse i det. På samme måde mener han,  at det er et led i en strategi at skabe den panikagtige stemning, der presser lønnen ned:

»På længere sigt betyder den stadig mere offensive kontrol, de forringede ydelser og de skrappere aktiveringskrav, at frygten
for ledigheden bliver så udtalt, at flere i teorien er parate til at sælge deres arbejdskraft billigere end hidtil, hvilket i realiteten
er den tilstræbte konsekvens,« skriver han i sin bog.

Men hvem har da interesse i at piske et sådant jobhysteri op?
Lad os bare være ærlige. Det er en ideel situation for arbejdsgivere. Det vælter ind med ansøgere, og de kan i realiteten vælge og vrage mellem de bedste, endog
uden at skulle betale særlig meget i løn. Det er et smart træk af de politikere, der gør de ledige til syndebukke.
Når de er dovne, og ledigheden er selvforskyldt, hviler der ikke
det samme pres på politikerne for at finde en løsning.

Folk begynder at tænke på os ledige som nogen, det er i orden
at straffe og kontrollere.

Ledige kan endog tvinges til behandling, hvis de bliver syge, for ellers står de jo ikke til rådighed. Det værste eksempel er, at en mand fra Silkeborg, der søgte fleksjob, blev tvunget til elektrochok.

Mens de ledige kontrolleres og aktiveres, har ingen tænkt på at kontrollere, om de danske virksomheder, som har
fået skattelettelser, løfter deres moralske ansvar
for det danske samfund ved at skabe mere
beskæftigelse.

Ifølge Nationalbanken er de danske virksomheders opsparing steget mærkbart. De har forøget overskuddet ved at reducere
investeringerne kraftigt og øge bruttoopsparingen. (Kilde: Nationalbankens kvartalsoversigt, 4.
kvartal 2012, side 55).


Erhvervslivet har altså ikke sendt pengene ud at arbejde gennem investeringer, der kunne føre til øget beskæftigelse
i Danmark.

Tværtimod har erhvervslivet i nogle tilfælde investeret
i produktion i udlandet, som vi har set det med Danish Crown.

Det viser tydeligt, at man ikke bare kan give virksomhederne skattelettelser og så tro på, at det automatisk fører til øget
beskæftigelse i Danmark.

Det er politikernes ansvar at skabe et opsving. Derfor mener jeg, at en beskæftigelsesreform, der ikke løser problemet med de titusindvis af danskere, der mister dagpengene, er en ommer!

FØLG HELLE FREHR PÅ FACEBOOK



Omann ansætter sig selv som direktør

Claus Omann Jensen har reelt ansat sig selv som salgs- og marketingsdirektør i Verdo.





Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009