Anette Andersen er kandidat for Beboerlisten og ansat i en daginstitution, hvor hun mærker konsekvenserne af, at udfordrede børn ikke får en nødvendig hjælp. Det går ud over de øvrige børn, mens personalet også mærker et højere arbejdspres.
Af hensyn til alle børn, skal de udfordrede børn have hjælp og bedre vilkår, siger Annette Andersen med det samme om situationen i den institution, hvor hun arbejder. Vilkårene har ændret sig med årene, hvor der tidligere var specialtilbud med særlige daginstitutioner og skolepladser til børn, der havde udfordringer med at fungere i en hverdag sammen mange andre børn.
– Med to-tre voksne på hver stue og omkring 23 børn, så er der mange ting at tage sig af. Børnene skal have en dagligdag med pædagogiske tiltag, spisning, samling og et trygt miljø, hvor de kan lide at være. Det kræver fuld opmærksomhed fra alle voksne, og her er det en stor udfordring med børn, der opfører sig meget anderledes – kravler på væggene – siger man nogle gange for at beskrive det. Det tager fokus fra de andre børn og gør det svært at opretholde en rolig hverdag for alle børn, forklarer hun.
Det er en stor udfordring med børn, der opfører sig meget anderledes – kravler på væggene – siger man nogle gange for at beskrive det.
Behov for kompetent faglig hjælp og sparring
Anette Andersen er tillidsrepræsentant på den institution, hvor hun arbejder, og hun mærker blandt sine kolleger en stigende frustration over arbejdspresset og følelsen af ikke at kunne udføre sit arbejde tilfredsstillende. Der skal ikke mange sygemeldinger til, før hele læsset vælter, og både børn og voksne får en meget belastende dag.
– Vi har behov for at få kompetent hjælp og sparring af fagligt professionelle på området, der både kan hjælpe børnene og sikre, at vi voksne får de redskaber, vi har brug for til at håndtere de udfordrede børn. Ofte har vi fået en samarbejdspartner, der skal observere børnene i tre måneder og registrere alt det, vi ved i forvejen. Det ender efter lang tid med en handlingsplan, og pludselige er der gået et år, uden at der er sket noget. Personalet bliver trætte og udmattede, og resultatet er et dårligere arbejdsmiljø, som ingen kan være tjent med, mener hun.
Der skal ikke mange sygemeldinger til, før hele læsset vælter, og både børn og voksne får en meget belastende dag.
Større fokus på arbejdsmiljø og rekruttering
Situationen medfører mange sygemeldinger og dermed vikarer, som kan være rare og arbejdsomme, men som ikke nødvendigvis har de faglige kompetencer til at håndtere en stresset og ofte kaotisk hverdag i institutionen. Det er vigtigt med fast personale, som børnene er trygge ved, påpeger Anette Andersen:
– Det er nødvendigt med flere ressourcer til fagligt kompetent personale, hvis de udfordrede børn skal være i almindelige institutioner. Det handler om ordentlighed over for børn, personale og forældre, som skal være trygge ved arbejdet og ved at aflevere sine børn om morgenen. Det opnår man ikke ved at ignorere situationen og ikke arbejde mere målbevidst med området. Det gælder både rekruttering og hensynet til det arbejdsmiljø, som skal gøre det attraktivt at arbejde i institution.
