Som nummer 5 på Beboerlisten havde jeg egentlig ingen ambitioner om at komme i byrådet og havde aldrig fulgt et byrådsmøde. Men efter en lang aftens i Randers byråd, som efterlod mig med en dårlig smag i munden, så er jeg nu mere motiveret end nogensinde for at komme ind og blande mig i den førte politik.
Af Mads Bloch Christensen, Byrådskandidat for Beboerlisten
På byrådsmødet oplevede jeg en sand opvisning af ærgerlige tilgange til den lokalpolitiske gerning, som jeg i hvert fald kan sige, ikke vil være gældende for mig.
Adskillige repræsentanter fra de store byrådspartier S og V spenderede hele byrådsmødet med at kigge ned i deres tablets og mobiltelefoner.
De tog ikke ordet, og de kiggede ikke engang op på dem, der havde ordet.
Blandt dem, der faktisk tog ordet, var der en overvældende lyst til at blive polemisk og sammenblande nationale emner med lokalpolitiske emner.
Fred være med, at man har sine paroler, men hvad godt skal de gøre i en byrådssal?
Nogle få sager tog dog min opmærksomhed ved deres behandling.
Sagen om Bus 918X
Først havde vi Bjarne Overmark, som fremhævede det flotte arbejde af studerende Rasmus Vinther, der har resulteret i, at bus 918X kom på dagsordenen.
Bjarne Overmark fremhævede det faktum, at nogen sov i timen, da Midttrafik meddelte, at de ville afskaffe en af de vigtigste pendlerruter til Aarhus.
Det mest kontroversielle standpunkt kom fra Venstres Jens Peter Hansen, som slet og ret mente, at det var brugernes egen skyld, at sagen var kommet så langt.
Jens Peter Hansen mente, at det var brugerne af busruten, som havde sovet i timen, og ikke havde indleveret en tilstrækkelig mængde høringssvar til beslutningen.
Men sagen er vel nærmere, at ingen havde forestillet sig, hvad Midttrafik havde i sinde?
Og kun på grund af Rasmus Vinthers arbejde for at bevare ruten, var det endt på byrådets dagsorden.
Aktiv jobindsats skal ikke ende i job
Derefter havde Frida Valbjørn et forslag til afstemning, og debatten i salen virkede egentlig både positiv og konstruktiv.
Punkterne omhandlede den aktive jobindsats, hvor Frida og Enhedslisten foreslog, at der skulle gøres en ekstra indsats for de borgere, som træffer af blive ramt af 225-timers reglen, og at Randers skal føre statistik for, hvor mange praktik- og aktiveringsforløb, der faktisk munder ud i fast arbejde.
To punkter, som umiddelbart virker helt fornuftige, fordi de skal sikre, at vores borgere ikke ender i fattigdom eller formålsløs aktivering uden udsigt til job.
Men trods støtten, så stemte både S og RV blankt på Enhedslistens forslag om, at aktiv jobindsats ikke skal munde ud i formålsløs aktivering.
En repræsentant fra S, som er ansat i jobindsatsen, fremhævede endda, at de mister et redskab, hvis forløbene ender i fastansættelser.
”Som fagperson er det vigtigt, at jeg har et redskab at bruge, når jeg gelejder folk videre i systemerne,” lød socialdemokratens forsvar for, at den aktive jobindsats ikke skal ende i job.
Afstemningen endte med 9 imod, 7 for, mens hele 15 socialdemokrater stemte blankt – er det virkelig dét, vi vælger vores repræsentanter til?
Fordummende debat om biodiversitet
Frank Nørgaard (DF) havde som formand for Miljø- og Teknikudvalget et punkt på dagsordenen angående kommunens forsøg med biodiversitet og ’Vild med Vilje’.
Han mener, at projektet har grebet om sig, og at det både er blevet ’grimt’ og ligefrem farlig, fordi det også har givet en øget tilvækst af den giftige plante eng-brandbæger.
Snakken i byrådet fortsatte med at handle om skønhedsidealer, mens nærmest ingen formåede at holde sig til det simple faktum, at hvis biodiversitet hverken kan være i by eller land, så er den ret ilde stedt.
Eng-brandbæger blev gjort til en stor skurk, selvom den er en naturlig del af dansk flora, og i øvrigt er primær fødekilde for 200 insektarter.
Selvfølgelig skal vi holde øje med planten, hvis den spreder sig hastigt i områder med hø-marker, men derudover, så er det altså en plante, som vi bør hilse velkommen, hvis vi reelt ønsker at bidrage til biodiversitet.
Jeg finder det skræmmende, at vores lokale politikere sover i timen, når det handler om vores infrastruktur, aktivt modarbejder at den aktive jobindsats udmunder i et job, og derudover har meget lidt styr på, hvad ”vild med vilje” og biodiversitet i det hele taget går ud på.
