Vi har i Beboerlisten altid haft for vane at inddrage relevante personer for at blive klogere på forskellige problemstillinger. For nogle uger siden mødtes Bjarne Overmark med tre personer fra det randrusianske skolevæsen; en tidl. uddannelseskonsulent, en mor til elever i folkeskolen og aktiv lærer samt en nyuddannet, som endnu ikke er nået ud og blive ansat.
Det blev til en lang debat om, hvor der var gode områder, men også hvor der var behov for at tænke kreativt og anderledes.
Af Melita Dzafic, Byrådskandidat for Beboerlisten, uddannet folkeskolelærer og nyuddannet cand.pæd i pædagogisk filosofi.
Selv har jeg som nyligt læreruddannet et friskt og nyt perspektiv, som udspringer af min undren over den store kløft mellem teori og praksis.
Jeg har på nært hold oplevet, hvad det vil sige for læreren at mangle tid til forberedelse, og jeg har opdaget hvordan læreren kan motiveres af obligatoriske procedurer, som eleverne skal køres igennem, men som læreren ikke nødvendigvis selv er enig i eller kan stå inde for.
Specielt for nyuddannede er tiden lille og ansvaret stort fra start, og meget nemmere bliver det ikke, når der er mange elever i en klasse.
Min oplevelse er, at fagligheden nemt kan blive sat på prøve. Det bliver nemmere at ty til færdiglavede undervisningsmaterialer, fordi der ikke er tid til at være kreativ og grundig.
Katrine Junski taler fra egen erfaring som både lærer og mor, når hun siger, at politikerne skal lade skolerne være. Skolerne skal selv have lov til at vurdere og handle ud fra, hvad der virker på den enkelte skole.
Politkerne skal lade skolerne være. De skal selv have lov til at vurdere og handle udfra , hvad der virker på den enkelte skole
Men er fagligheden så blevet bedre på skolerne?
Jørgen Schirmer, som har mange års erfaring som både underviser i folkeskolen og udviklingskonsulent på Skolernes Udviklingscenter, påpeger, at der næsten udelukkende er fokus på det faglige – vi får det, vi måler, og vi måler på det faglige.
Men det blev eleverne ikke dygtigere af, som det fremgår af følgeforskningen på skolereformen fra 2014, og det skyldes bl.a. den kraftige økonomistyring af folkeskolen i dag.
Jørgen Schirmers bud en på den store udfordring for fagligheden for både lærere og elever, lyder på at adskille trivsel og læring. Dette kom vi til senere i samtalen.
Børn med specielle behov i den almindelige undervisning
En anden problematik vi diskuterede, var skolernes håndtering af elever med specielle behov i den almindelige folkeskole.
Jeg har endnu til gode at føle mig sikker i min håndtering af de elever, som har brug for ekstra indsatser i den daglige undervisning. Det må ikke undervurderes, hvordan den usikkerhed kan påvirke det fremadrettede arbejde i klassen, og for en nyuddannet lærer kan det især være demotiverende at lægge en dæmper på ivrigheden, og istedet bare lære at acceptere, at man må nøjes med mindre kreativitet og grundighed.
Inklusionsloven gør, at vi i dag har flere børn med diagnoser i de almindelige klasser.
På mødet blev vi alle fire enige om, at disse børn kræver særlige kompetencer, som mangler i den almindelige folkeskole. Mit indtryk er, at lærerne ønsker sig kompetencerne, men desværre kræver det ressourcer, som ikke normalvis tilbydes på skolerne.
Der er mange flere børn med diagnoser i de almindelige klasser i dag. Men der mangler ressourcer og kompetance til at håndtere dem
Opkvalificering af lærerne
Alle skoler bør være i stand til at kunne tilbyde en form for opkvalificering til lærerne og ellers bør eleverne de gå i en særlig klasse, som varetager deres behov.
Katrine Junski påpeger, at det ikke nødvendigvis er nok, at læreren får et kursus i metoder til håndtering af specialbørn. Metoderne kræver tid, tålmodighed og ro, som ikke er realistisk i folkeskolen med så mange børn i klassen.
Inklusionsmodellen, som trådte i kraft for 7 år siden, er ifølge Katrine specielt problematisk ift. visitationsprocessen, hvor det i dag ikke er kommunens ansvar, at børnene bliver visiteret, selvom vi har ansvaret for folkeskolen.
Skolerne har ikke selv råd til at sende eleverne ud af huset og i specialtilbud. I dag går 30 procent af det samlede skolebudget til bare at holde specialområdet flydende, og som modtræk til dette, så sparer man på specialområdet.
Pengene, de går til de normale klasser, hvor specialbørnene i stedet må finde sig til rette.
Som følge opstår der stort pres på det psykologiske børneområde, fordi børnene nu skal diagnosticeres for at komme på specialskole, hvilket i mange tilfælde er det bedste for dem.
Problemet er bare, at specialskolerne bliver samlet, så de bliver catch-all institutioner.
Bjarnes bud lyder på, at et team fra specialskolerne kunne rykke ud i normalområdet og hjælpe lærerne til at håndtere disse elever, og i forhold til centraliseringen og lukningen af skoler, peger han på Ålborg kommune, som har valgt ikke at lukke en eneste skole siden kommunesammenlægningen.
Dette giver efter min mening virkelig stof til eftertanke.
Vi bør have et team fra specialskolerne, der kan rykke ud og hjælpe lærerne på de almindelige folkeskoler til at håndtere elever, der har problemer
Den store flugt til privatskolerne
Bjarne overmark forklarer, at flertallet forestillede sig, at hvis vi fik færre skoler, så fik vi flere penge til bedre kvalificerede lærere og flere linjefagsuddannede på større skoler.
Der skulle skabes flere klasser med færre lærere, og på den måde frigjorde man lærerressourcer.
Men klasserne skulle have en vis størrelse.
I forbindelse med skolelukningerne i 2015 var tanken, at 48-50 klasser skulle have mindst 26 elever i hver. Dette skulle kompenseres for med to-lærer-systemer.
Projektet er mislykket mindst i den forstand, at det fik 7-800 elever til at overgå til privatskoler.
Nu er der færre elever og færre klasser med 26 og derover, fordi eleverne, som skulle fylde klasserne op, er flyttet.
I det hele taget skal relationen styrkes mellem lærer og elever, fordi den er essentielt for, at det kan lykkes at skabe bedre sammenhæng mellem læring og trivsel.
Vi hører gerne fra dig!
Hvis du har problemer med at få visiteret dit barn til et specialtilbud, hvis du har forslag til Beboerlistens skolepolitik eller har oplevelser i skolevæsnet, som vi burde kende til – så kontakt os gerne på info@beboerlisten.dk
Under mødet blev der udarbejdet en række punkter, som vi i Beboerlisten ønsker at arbejde med fremadrettet for skoleområdet.
Folkeskolen som førstevalg
Beboerlisten vil fastholde forvaltningen i, at flugten til privatskolerne skal kommes til livs. Af hensyn til sammenhængskraften i Randers, finder vi det dybt problematisk, at så mange fravælger folkeskolen i Randers.
Ny midtbyskole
Beboerlisten var imod skolelukningerne i 2015 og de negative konsekvenser af dem har da også vist sig – bl.a. i form af en stærkt øget tilgang til privatskolerne. Et af problemerne er, at der ikke længere er en midtbyskole efter lukningen af Hadsundvejens skole.
Vi ønsker, at der foretages en undersøgelse af, hvorvidt der er grundlag for en ny midtby-folkeskole. Den kunne passende få meget frie rammer til at udvikle »fremtidens folkeskole«.
Bedre og hurtigere henvisning af elever til specialtilbud
I dag er det den enkelte folkeskole, der skal betale, hvis en elev henvises til et specialtilbud/specialskole.
Det underminerer øknomien for skolen, der alt for ofte undlader at henvise elever eller er mange år om at gøre det.
Beboerlisten vil arbejde for, at specialtilbud og ekstra lærer- /pædagogstillinger til at understøtte inklusion på den enkelte skole betales af den fælles kasse.
Elevfraværet skal fortsat nedbringes
Det gennemsnitlige fravær er faldende i Randers kommune, men gennemsnit dækker over mange elever, der næsten intet fravær har – og en mindre men alt for stor gruppe af elever, hvis skolegang er massivt præget af fravær.
Det er kritisk for de pågældende elever, der derved falder helt ud af skolens fællesskaber og mister vigtig skolegang og måske adgang til ungdomsuddannelse.
Specialskole og specialklasser
Kvaliteten skal hæves i folkeskolens specialpædagogiske tilbud. Der skal etableres sammenhæng og samstemthed til social- og handicap-området, således borgerne oplever et samlet kvalitativt og tryghedsskabende tilbud.
Giv folkeskolerne mere frihed
Folkeskolerne bør få langt mere frihed til selv at bestemme, hvordan de drives og ikke straffes, når de f.eks. sparer op fra et år til et andet for at igangsætte nye projekter og tiltag.
