Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


1. september 2017   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Rune Birk, 31 år

Rune Birk
Hvis jeg bliver valgt ind, så skal vi have ryddet op i DJØF’erne i kommunen, hvis vi kan komme til det. De koster simpelthen for mange penge, og det er et af stederne, hvor pengene fosser ud – på jurister, økonomer og andre konsulenter.

Uddannet eventtekniker med audiospeciale, arbejder selvstændig i virksomheden Dansk Rock og Rul Produktion og freelance for bla. Bambi Udlejning.

Jeg stiller op for Beboerlisten til kommunalvalget, fordi det er her jeg har mit netværk og fordi vi er politisk enige:
Jeg kan simpelthen ikke være uenig i, at lejerne skal have det godt, og at man ikke skal forringe vilkårene for de svageste i samfundet.

Politisk, betragter jeg mig selv som konservativ socialliberalist.
Det kan lyde modsatrettet, men betyder egentlig bare, at jeg både er imod alle de velfærdsforringelser vi har set igennem det seneste lange stykke tid, og at jeg samtidig også er imod unødige udgifter, hvor man laver systemet større for systemets skyld.
De penge, der bliver brugt på det, skulle hellere gives til de svage, som i virkeligheden har brug for det.

Hvis jeg bliver valgt ind, så skal vi have ryddet op i DJØF’erne i kommunen, hvis vi kan komme til det. De koster simpelthen for mange penge, og det er et af stederne, hvor pengene fosser ud – på jurister, økonomer og andre konsulenter.
Og DJØF’erne har fået en fantastisk vane for at ansætte flere af deres egne slags under sig, så man altid kan uddelegere noget skyld og aldrig selv blive fyret. Politikerne gemmer sig bag embedsværket. Og embedsværket gemmer sig bag lukkede døre, som vi blandt andet har set det i sagen omkring skolelukningerne.

Jeg kommer fra Svendborg, men jeg har boet i Randers de seneste syv år, og er blevet taget godt imod. Randers er en rigtig dejlig by på rigtig mange punkter, men jeg tror ikke kun det er mig, der nogle gange stopper op og tænker ’hold nu kæft’ i de beslutninger, som byrådet foretager.

Jeg er slet ikke imod, at vi skulle have et badeland i Randers.
Men et af mine hjertebørn, Kærsmindebadet, - som i min optik var et af Danmarks skønneste friluftsbade med en helt unik park og genstand for adskillige byboers barndomsminder - vælger man fandme af lukke, fordi alle pengene er brugt på at bygge Water & Wellness.
Det er som om, at når man har noget unikt og specielt i Randers, så vil man hellere erstatte det med noget stort og populært.
Vi har nogle kvaliteter i Randers, som vi skal dyrke, frem for at hige mod de ting, som alle de andre store byer har.



Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger





Fra en af de utallige demonstrationer mod skolelukningerne
Stop flugten fra folkeskolen

- På et år – fra sommeren 2015 til sommeren 2016 - er antallet af elever fra folkskolen i Randers som kommer ud med afgangseksamener, hvor man har fået mindre end 2 i dansk og matematik, steget fra 10






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009