Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV

2. juni 2015   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook

SP passede sin vagt !

NEKROLOG, SØREN PETER LARUSEN (SP), 2. DECEMBER 1936 – 28. MAJ 2015

Af Kim Kristensen, fmd. og Bjarne Overmark, næstfmd., Randers Lejerforening
 
Søren Peter Laursen, bedre kendt som SP, døde torsdag d. 28.5.2015 efter længere tids sygdom.
 
SP var gennem mere end 30 år formand for Randers Lejerforening, hvor han som frivillig sagsbehandler har hjulpet titusindvis af lejere med problemer i forhold til udlejere. Hver eneste tirsdag og torsdag aften i mere end 30 år mødte SP på sin vagt i lejerforeningens åbningstid.
 
SP blev formand for Randers Lejerforening i 1976 – kort efter at han var blevet enkemand med 6 børn, da hans kone Tritte døde - efter at to formandsforgængere døde med kort tids mellemrum.
 
SP blev som fmd. for lejerforeningen involveret i den lokale kamp mod udstykning af fupmoderniserede ejerlejligheder i ældre private udlejningsejendomme, som spidsede til da udenbys udlejere ville ”modernisere” ejendommen Borggaarden på Mariagvej 75-79B.
 
Sagen udviklede sig med fysiske blokader fra morgen til aften i over 6 måneder i 1976-1977, 400 anholdte demonstranter og blokadevagter, demonstrationer mod den daværende fmd. for teknisk udvalg, som havde givet tilladelse til fupmoderniseringen – og som konsekvens et meget stort antal medlemsudmeldinger af det lokale Socialdemokrati.
 
I forbindelse med kampen om Borggaarden, var vi mange yngre fra den politiske venstrefløj, der for første gang stod skulder ved skulder med en pæn, lidt ældre mand med slips, der mødte hver morgen på blokaden, før han tog videre til sit arbejde hos DSB. SP's betydning for den lokale politiske venstrefløj i perioden fra 1956 til sin død har været meget stor – hvor der skete noget var SP med – typisk som den der kunne læse og skrive, få lavet et referat og opstillet vedtægter. Men også som den der kunne sætte sig ind i emne, holde et politisk foredrag og komme med forslag til relevante lovgivningsinitiativer eller udenomsparlamenteriske aktiviteter. Altid uegennyttigt og for fællesskabet.
 
Vi lærte SP at kende som alvidende, ikke mindst om arbejderbevægelsens historie lokalt, nationalt og internationalt, lejelovgivningens krinkelkroge og det lokale politiske system. Nogen af os kom i ”mesterlære” hos SP, som lærte os betydningen af juridisk rådgivning og skriftlig sagsbehandling kombineret med pligten til stabilitet og til at passe sine vagter i lejerforeningen.
 
Uden SP's uegennyttige indsats ville hverken den lokale eller nationale lejerbevægelse være det, som den er i dag, og da organisatorisk og politisk turbulens i LLO resulterede i at en række lejerforeninger, herunder Randers, i 1995 gik ud og dannede landsorganisationen Danmarks Lejerforeninger, var det naturligt at SP blev valgt som næstformand i den nye landsorganisation.
 
I 1992 tog SP initiativ til, at Randers Lejerforening opstillede sin egen liste, Beboerlisten, til kommunalvalget i november 1993.  
 
Og indtil kræfterne slap op, mødte SP troligt til alle møder i Beboerlistens baggrundsgruppe og som tilhører til samtlige byrådsmøder – og SP stod altid last og brast uanset hvilke storme og hetzkampagner, Beboerlistens byrådsgruppe gennem årene blev udsat for.
 
SP's målsætning var, at når vi sagde hm-hm ved mødebordet i Randers Lejerforening, så skulle de slå kolbøtter andre steder – og det er gennem årene lykkedes i betydeligt omfang, intet nævnt, intet glemt.
 
SP var en af byens originaler i ordets bedste betydning. En mand som var klar over, at det kun er de døde fisk der driver med strømmen og lugter grimt og som med særlig foragt talte om lokale letvægtere, herunder byrådsmedlemmer, der lever efter mottoet ”andres tanker, var dem mere end nok – stemte altid sammen med den største flok.”
 
SP var en interessant nørd med sin verdensomspændende interesse for alt, men især jernbanedrift, som jævnligt resulterede i lange foredrag om fjerne staters jernbane – for ikke at nævne foredrag, han holdt om lokale, for længst nedlagte mergelspor, når chaufføren under vores rejser til møder og konferencer pludselig blev kommanderet ned af en sidevej, hvor vi så stod og kiggede på en pløjemark.
 
SP sled sig op for den politiske venstrefløj, Randers Lejerforening og Mariager-Handest Veteranjernbane – samtidig med sit skifteholdsarbejde gennem mere end 40 år hos DSB
 
De stadig levende har en tung arv at løfte efter SP, og han bliver ikke hverken den første eller sidste, som slider sig op i arbejdet for samfundets svageste – men i en hver betydning af ordet kan vi sige: SP passede sin vagt.
 
SP satte med sit liv en standard, som må anspore alle efterfølgere.
 
Æret være SP's minde.

NB: Der er mindereception for SP i Randers Lejerforening, Torvegade 14, 1., torsdag d. 4.6.2015 kl. 12.30 – alle er velkomne – der vil blive talere, hvor en del SP-citater og historier vil blive genfortalt
 
Omann ansætter sig selv som direktør

Claus Omann Jensen har reelt ansat sig selv som salgs- og marketingsdirektør i Verdo.

Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp

Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.

Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger

Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009