Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


28. december 2014   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Venstre kan man stadig ikke stole på !

Læserbrev af Michael Povlsen Byrådskandidat for Beboerlisten

Det er beskæmmende at være vidne til Venstrefolkenes måde at administrere den magt som vælgerne giver dem. Det gælder både nationalt og regionalt. Det viser sig gang på gang, at skandalerne har en hvis evne til at klæbe sig til det parti.

I Randers var vi så uheldige, at kommunevalget og den efterfølgende konstituering gav Claus O Jensen fra Venstre borgmesterposten. Mange var glade, for nu skulle der gøres op med en socialdemokratisk borgmester , som også de borgerlige var meget utilfredse med. Det har vist sig, at det ikke er til at se forskel på den førte politik om det V eller A, der levere borgmesterkandidaten.

Jeg deltog i den første paneldebat i forbindelse kommunevalget 2013. Hovedtemaet var folkeskolen. I den forbindelse bliver paneldeltagerne bedt om at forholde sig til skolelukninger. Her er der især to deltagere som i dag må skamme sig. Her tænker jeg på Claus O Jensen fra Venstre og Steen Bundgaard fra Socialdemokraterne. Der var ingen af de to herre, der var så ærlige at melde ud med de planer og aftaler, der allerede var lavet for folkeskolen i Randers.

Claus O Jensen redegjorde for, at man i Venstre havde planer om en ny stor skole i Vorup, hvor det så ville blive nødvendigt at lukke de to eksisterende. Steen Bundgaard var knap så konkret, men talte om at små skoler ikke var ideelle.

Og hvad er forældrene til de skolesøgende børn så blevet præsenteret for ? Fem skolelukninger og etablering af skolemiljøer, som ikke lever optil de flotte målsætninger, der er opsat for forliget.
Man vil lave trygge indskolingsmiljøer på skoler med 600 til 1000 elever indenfor by grænsen. Og fagligt stærke udskolingsmiljøer på små skoler udenfor bygrænsen. Det hænger slet ikke sammen. Folkeskoletilbudet i Randers kommune bliver meget forskelligt for dem, der bor på landet i forhold til dem, der bor i byen.

Det, der gør denne sag ekstra rådden, er den vildledning forligspartierne og forvaltningen har præsteret for at overbevise menig mand om nødvendigheden af den massakre, man vil fortage på lokalmiljøet i Gjerlev ved at lukke byens skole og på fire velfungerende skoler i Randers by. Jeg kan ikke finde ord for den forargelse, da hr. Kalle Nielsen formidable arbejde afslørede fup med tallene omkring vedligeholdsprisen pr. kvadratmeter.

Her arbejder konsulent firmaet Ernest og Young med et beløb på 250 kr.pr. kvadratmeter. I hvidbogen for vedligehold af gamle bygninger arbejder med en pris på 100 kr pr. kvadratmeter. Alt det snyd for at skabe et falsk provenu.

Et andet eksempel på snyd er elevgrundlaget indtil år 2020. Der har forligsbanditterne hele tiden argumenteret med et dalenende elevtal. I midlertid har aktindsigten afsløret en mailudveksling mellem forvaltningen og Ernest og Young, der meddeler, at børnetallet vil stige.

Til sidst vil jeg knytte et par til processen for de forhandlinger, der resulteret i strukturforslaget. Man kan næsten forvente hvad som helst med en Venstre-borgmester for bordenden. Forskellige kneb er blevet brugt for at vanskelig gøre en efterfølgende aktindsigt. Det er jo kun systemer som diktaturer, der kan finde på at vildlede befolkningen på den måde.

Ligeledes er Venstres lokalformand hr. Arne Erikslev ude med et læserbrev lige før jul, hvor han er rasende over at præsten fra Gjerlev blandede sig i debatten. Endnu et eksempel på Venstres kamp for ytringsfrihed er det rene hykleri. Det er åbenbart kun ok at sige sin mening, hvis man mener det samme som De Blå.

Når forældre/ voksne mennesker bliver behandlet sådan, reagere de naturligvis. Erfaringerne fra andre kommuner viser, at lukker kommunen 2 folkeskoler opstår der 1 ny friskole. De tre initiativer, der er opstået i kølvandet af de 24 byrådsmedlemmerne tåbelige forlig.

For at gøre det svært for folk at skabe de nye friskoler, ventede de "snedige" forligspartier først at offentligøre forliget sidst i august, så der skal dispensation til for at starte til august 2015. Hvem skal give den ? Byrådet i Randers. Mon byrådet bevilger en dispensation ? næppe.

Hvis dette forslag til skolestruktur virkelig er den rigtige løsning, kan jeg ikke forstå at forligspartierne ikke havde mod til at gå til kommunalvalget 2013 med dette forslag. Det har jo vist sig, at planen var på plads mellem Socialdemokraterne og Venstre allerede i det gamle byråd.
Jeg har skrevet det før og må desværre gøre det igen. Stol aldrig på en Venstremand
 
Michael Povlsen
Byrådskandidat for Beboerlisten



Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger





Fra en af de utallige demonstrationer mod skolelukningerne
Stop flugten fra folkeskolen

- På et år – fra sommeren 2015 til sommeren 2016 - er antallet af elever fra folkskolen i Randers som kommer ud med afgangseksamener, hvor man har fået mindre end 2 i dansk og matematik, steget fra 10






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009