Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


14. september 2014   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Folkeskolernes skal udbygges og ikke lukkes

Stik imod byrådsflertallet vil Beboerlisten styrke og udbygge folkeskolerne i Randers. Desuden finder man en lang række uafklarede spørgsmål i forslaget om de mange skolelukninger. Sagen kommer derfor op i byrådet:

Til borgmester Claus Omann Jensen, byrådet og direktionen med kopi til pressen og de berørte folkeskoler

I henhold til Kommunestyrelseslovens § 11, anmodes om optagelse af et pkt. på dagsordenen til byrådsmødet mandag d. 29.9.2014:


1.       Det fremgår af byrådsflertallets skolestrukturforslag, at yderligere bygningsmæssige investeringer på Havndal Skole (forventet elevtal i 2018 er 134) er udskudt til 2018/19. Skyldes det at borgmesteren forventer, at Havndal skole lukker inden da som følge af, at skolens elever i 7. til 9. klasse ifølge skolestrukturforslaget skal gå på en anden skole?
 
2.       Hvor stort er Havndal skoles nuværende underskud? Vil underskuddet eftergivet henset til skolens forringede økonomi efter skolestrukturforslagets gennemførelse?
 
3.       Byrådsflertallets forslag indebærer, at Fårup skole i 2018 vil have 129 elever. Forventer borgmesteren, at skolen vil lukke i 2018/2019 som følge af det dalende elevtal?
 
4.       Byrådsflertallets forslag indebærer, at Asferg skole i 2018 vil have 124 elever. Forventer borgmesteren, at skolen vil lukke i 2018/2019 som følge af det dalende elevtal?
 
5.       Det fremgår af byrådsflertallets skolestrukturforslag, at Hadsundvejens Skole i 2014/15 har 185 elever. Finder borgmesteren at en skole med 185 elever er ikke-bæredygtig?
 
6.       Finder borgmesteren det acceptabelt, hvis der ikke længere er folkeskoletilbud i Randers Midtby?
 
7.       Skolestrukturforslagets gennemførelse indebærer, at ca. yderligere 600 elever skal gå på Vestervangskolen efter sommerferien 2015 – hvor skal de 600 yderligere elever være, når det viser sig, at det ikke bliver muligt i nævneværdigt omfang at låne lokaler hos Randers HF og VUC?
 
8.       Ser borgmesteren problemer med trafiksikkerhed m.v. som følge af skolestrukturforslaget? I givet fald hvorhenne? Hvilke tiltag i relation til trafiksikkerhed vil der blive taget?
 
9.       Hvilken størrelse forventer borgmesteren at privatskolefrekvensen vil blive – nuværende skoledistrikt for skoledistrikt – i 2018/19 (sammenholdt med nuværende privatskolefrekvens i de nuværende skoledistrikter), hvis byrådsflertallets skolestrukturforslag gennemføres?
 
10.   Byrådsflertallets skolestrukturforslag indebærer, at antallet af klasser med 26-28 elever vil stige fra ca. 60 til ca. 110 – hvilket skal sammenholdes med den vanskelige inklusionsopgave. Finder borgmesteren at ca 50 klasser yderligere med klassekvotienter med 26-28 elever er et kvalitetsmæssigt fremskridt jf. skolereformens formål om, at de enkelte elever bliver så dygtige som de kan?
 
11.   Og gør klassekvotienter på 26-28 elever inklusionsopgaven nemmer eller vanskeligere?
 
12.   Hvor mange lærerårsværk pr. elev var der i årene 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 OG 2014/2015 i Folkeskolerne (fordelt på de enkelte skoler)  – hvordan vil tallene være for 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018 fordelt på de enkelte og i alt.
 
13.   Agter byrådsflertallet at ændre den nuværende tildelingsmodel til skolerne i forbindelse med skolestrukturforslaget – f.eks. således at den enkelte skole alene får et fast beløb pr. barn, med den virkning, at mindre skoler vil blive hårdt ramt økonomisk?
 
14.   Hvor mange elever har nu mere end 10 minutters transporttid i bus, 15 minutters transporttid, 20 minutters transporttid, 25 minutters transporttid, 30 minutters transporttid, 35 minutters transporttid, 40 minutters transporttid, 45 minutters transporttid, 50 minutters transporttid, 55 minutters transporttid og 60 minutters transporttid eller derover? Hvor mange elever vil – hvis skolestrukturforslaget gennemføres – have mere end 10 minutters transporttid i bus, 15 minutters transporttid, 20 minutters transporttid, 25 minutters transporttid, 30 minutters transporttid, 35 minutters transporttid, 40 minutters transporttid, 45 minutters transporttid, 50 minutters transporttid, 55 minutters transporttid og 60 minutters transporttid eller derover?
 
15.   Hvad forventes merudgiften til bustransport af elever at blive, hvis skolestrukturforslaget gennemføres – herunder henset til at der på nogle strækninger skal indsættes flere bybusser/lokalbusser?
 
16.   Er den nuværende bybuskapacitet og lokalbuskapacitet tilstrækkelig såfremt skolestrukturforslaget gennemføres, henset til at en del børn (især om vinteren) for egen regning vil tage bussen jf. bl.a. bybustransport i dag fra fra Romalt til Kristrup?
 
17.   Er der nogen evidens for den pædagogiske og indlæringsmæssige konsekvenser af at børnene samles i underbygningsskoler fra 0. – 6. klasse henholdsvis i overbygningsskoler fra 7. til 9. klasse? Hvorfor er Finland gået væk fra en sådan opdeling jf. forsker ved DPU, Aarhus Universitet, Frans Ørsted Andersen?
 
18.   Når/hvis det viser sig, at udgifter som følge af skolestrukturforslaget på forskellige områder viser sig kraftigt underbudgetteret, skal underskuddet så findes i skoleforvaltningens budget via f.eks. yderligere reduktion i antallet lærerstillinger?
 
 

Til byrådsmødet mandag d. 10.3.2014 fremsendte Beboerlisten nedenhængte forslag, som fik almindelig velvillig modtagelse i byrådet. Hvordan er byrådets daværende velvilje overfor børnebytanken reflekteret i byrådsflertallets skolestrukturforslag? Og hvor bliver forvaltningens yderligere notat(er) om emnet af?
 

Gør skoledistriktet til det centrale i børnenes og forældrenes liv - lav sammenhængende børnebyer i Randers Kommune
 
 Etablering af børnebyer og sammenhængende børnesyn i Randers Kommune
 
En børneby er en samling af skole og pasningstilbud integreret i samme institution. Det vil sige, at dagpleje, daginstitution, SFO og folkeskole administreres og drives fra samme sted.
 
Børnebyerne lokaliseres omkring de lokale folkeskoler, hvor der hen ad vejen etableres fælles fysiske og personalemæssige fleksible rammer, der modsvarer behovene i forhold til det aktuelt varierende børnetal. 
 
De lokale dagplejere kan administreres herfra og indgå i og benytte de fælles faciliteter, ligesom det vil være naturligt, at gæstedagplejen får fysisk adresse samme sted.
 
Børnelandsbyerne bygger først og fremmest på nærhedsprincippet samt et ønske om at udvikle nye institutionstyper, der i højere grad kan danne rammen om et kvalitativt og sammenhængende børnemiljø i nærmiljøet.
 
Randers Kommune har for nuværende positive erfaringer med fremskudte socialrådgivere på de enkelte institutioner og skolepsykologer, der er fast tilknyttet den enkelte skole. Der er altså et perspektiv i at bygge videre på disse gode erfaringer og udvikle på, hvordan andre offentlige services kan bringes tættere på borgerne ved at integrere dem i børnebyerne og samtidig bringe dem i endnu tættere samarbejde medforældre,  pædagoger og lærere. 
 
Typisk vil mange forældre være brugere af både daginstitution og skole. Ved at arbejde efter nærhedsprincippet vil  forældrene komme til at opleve større og mere sammenhængende kvalitet i de ydelser kommunen leverer. Familier der har behov for hjælp og støtte i forhold til børnene, vil i højere grad komme til at modtage en sammenhængende støtte.
 
Et vigtigt og centralt tiltag i den nye skolereform er skolens åbning mod det omgivende samfund og inddragelse og sammenhæng med kultur- og fritidslivet. Disse perspektiver åbner for nye måder at udvikle og løse opgaverne på, forankret i de muligheder nærmiljøet byder på.  Mange af disse aktiviteter kan med fordel tilrettelægges for 5 - 7 årige - altså på tværs af den alt for markante grænse mellem daginstitution og skole.
 
Der er alt for mange ”overgange” i børns liv

Børn begynder deres institutionsliv i vuggestue og dagpleje, fortsætter i børnehave, kommer over i storbørnsgruppen, herefter i en førskoleordning inden de får et år i børnehaveklassen for endelig at begynde i 1. klasse. Det er Beboerlistens opfattelse, at alle disse overgange alene er udtryk for tilfældigheder afledt af administrative, lovgivningsmæssige og strukturelle forhold.  På 2 år i barnets meget følsomme alder, udsætter vi børn for 4 fuldstændige personaleskift. Al forskning viser, at netop det relationelle forhold til barnets nære voksne er helt afgørende.  De fleste børn klarer heldigvis disse mange overgange, men for de børn, hvor de relationelle forhold i familierne måske ikke er optimale, da bidrager måden vi har indrettet vore institutioner på, ikke til netop at være den røde tråd og en understøttelse af barnets udvikling. 
 
Randers Kommune har gode erfaringer med pædagoger i indskolingen

Børn i Randers Kommune profiterer af pædagoger i daginstitutionerne og i indskolingsordningen og med skolereformen, fortsætter pædagogernes arbejde længere op i skoleforløbet. De markante institutionelle grænser betyder imidlertid, at det ikke er pædagogerne, der følger børnene,  men børnene der bliver ”bærere” af de negative konsekvenser ved personaleskiftet. For børnenes skyld, og særligt i et inkluderende øjemed, ville det være en kvalitet, at der var større sammenhæng og kontinuitet mellem dagtilbud, skole, SFO, klubvirksomhed og måske med det specialpædagogiske støttekorps.
 
Skolereformen og læreplaner i daginstitutionerne

Med den nye skolereform er der skabt yderligere kontinuitet og sammenhæng mellem daginstitutionernes læreplaner og børnehaveklassens indhold. Der er altså nu skabt en endnu tydeligere sammenhæng, mellem de forudsætninger daginstitutionerne skal fremme hos børnene og det, der skal bygges videre på i skolen. Med skolereformen er pædagogernes plads i skolen blevet yderligere positioneret. Der er altså rigtig meget, der kunne samarbejdes om, lærerne har faglig ekspertise i naturfag, matematik, dansk osv. der vil kunne inspirere og styrke daginstitutionernes arbejde med læreplanerne. Den positive virkning vil også gå den anden vej, idet lærerne vil få større kendskab til og erfaring med de læreprocesser, der foregår i daginstitutionerne og som vil kunne bidrage positivt ind i skolen. På sigt vil det automatisk styrke kontinuitet og et fælles læringssyn.  Skolerne har særligt uddannede vejledere i læsning, adfærd, kontakt og trivsel, tosprogsområdet, specialpædagogik osv.  Vi ser allerede nu, at læsevejledere støtter daginstitutioner med den sproglige opmærksomhed.  Det er Beboerlistens opfattelse, at et sådant samarbejde vil kunne styrke ønsket om mere kvalitet i inklusionen.
 
Skal børnene i Randers Kommune snydes for skolestart som en milepæl i barnets liv?

Det er Beboerlistens opfattelse, at skolestarten fortsat skal være en markant begivenhed i barnets liv, der kan ses hen til med forventning og tilbage på med gode oplevelser i erindringen. Der skal altså fortsat være forskel på kulturen og pædagogikken i de to institutioner, men vi tror på, at der kan skabes kvalitative og oplevede forbedringer for barnet, forældrene og det nære miljø.
 
Inklusionen vil kunne styrkes

Vi har ovenfor peget på, at børnene i Randers Kommune udsættes for op til 5 personaleskift på to år, hertil kommer hvad der følger af sygdom, jobskifte, personaleændringer  osv. Det er Beboerlistens opfattelse, at så mange personaleskift er diskvalificerende for inklusionsprocessen, netop fordi de børn vi ønsker at inkludere, er dybt afhængige af tætte relationelle forhold til pædagoger og lærere. I børnelandsbyen vil der være langt bedre mulighed for at lade pædagogerne følge barnet op i skolen og i SFO’en.  Daginstitutioner har ofte et langt tættere kendskab til og samarbejde med forældrene og måske det netværk, der omgiver barnet. Erfaringsvis går rigtig meget af dette tabt, i de mange overgange. Den kontinuitet der kan skabes gennem pædagogerne som den gennemgående professionelle omkring barnet, er uvurderlig og vi ser den som en potent mulighed for at kvalificere inklusionsprocesserne og en folkeskole for alle.
 
Tidlig indsats, tidlig opsporing

Det barn, der tidligt lærer sig sprog og simple matematiske færdigheder, lærer hurtigere ”at begribe verden” I de tidlige barneår er læringskurven ekspotentiel stigende, hvilket gælder den sociale læring, adfærd, og hele omverdensforståelsen. Jo bedre start vi kan give børnene, des bedre vil de kunne udvikle sig til livsduelige borgere.  Det er Beboerlistens opfattelse, at et nyt grundlag for at udvikle daginstitutioner og skoler vil kunne fremme disse muligheder, også inden for en fremtid, hvor det ser ud til at være begrænsede ressourcer til at løfte opgaven.
 
Det er værd at minde om nobelpristager James Heckman’s forskning, der viser, at det man kan betegne som en tidlig kvalitativ indsats, gør en markant større forskel for barnet, end hvad der iværksættes  senere i barnets liv.  Gennem perspektivet med børnelandsbyerne vil det i langt højere grad være muligt at udnytte personalegruppernes samlede kompetencer og lade dem komme børnene til gavn så tidligt i livet som muligt. Skolerne har f.eks. PD-uddannede sprog- og læsevejledere, der vil kunne supplere og sætte nyt i gang i daginstitutionerne, endvidere vil de kunne sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes læreproces op i skoletiden.  Det vil således være muligt at styrke de faser, James Heckman i figuren betegner som ”preschool programs” og  Schooling - tilmed i et inkluderende perspektiv.  I et regneark vil det forventelig se ud til at være billigere med stordrift af skoler, men ved at tænke anderledes, vil der for de samme midler opnås langt større effekt.
 
Det nære miljø rummer mulighederne for borger og brugerinddragelse samt ansvarliggørelse
Det er Beboerlistens opfattelse, at rationalisering gennem centralisering og stordrift blot vil forstærke de problemer vi kender nu i form af presset fra brugerne, om mere og bedre service fra det offentlige. Det er Beboerlistens opfattelse, at udviklingen skal se i samarbejde med og ved inddragelse af brugerne. Vi vil med denne udvikling åbne for muligheden for en større ansvarliggørelse og deltagelse fra brugerne.
 
Skoler og daginstitutioner udgør kun en del af børnenes vågne tid
Med forslaget om udvikling af børnelandsbyer ønsker Beboerlisten at pege på, at dette også er udtryk for en styrkelse af nærmiljøerne, der hvor børnene færdes efter skoletid og de 165 dage om året, hvor skolen har lukket.  Børn i daginstitutioner har brug for legeaftaler og mange har brug for netværk, der ud over familienetværkene, kan styrkes i nærområderne.
Ved at formalisere samarbejde mellem børnelandsbyerne og fritids- og kulturlivet og hele bevægelsen omkring frivillighed, vil der kunne udvikles nye og kvalitative muligheder i nærområderne.  Børnelandsbyerne har således ikke kun det traditionelle institutionelle ledelsesansvar, men et ledelsesansvar for nærområdets samlede muligheder, naturligvis i samarbejde med og gennem inddragelse af borgerne.  Inklusionsprocesser i skolerne er ikke til megen nytte, hvis eleven efter skoletid, af ren og skær kedsomhed og mistrivsel, hænger ud med uheldige elementer. Ideen med børnelandsbyerne rummer således også tanker om at arbejde i større helheder end de rent institutionelle. Dette er naturligvis ikke en opgave det offentlige kan påtage sig alene, men børnelandsbyerne må være omdrejningspunktet.
 
 
 
Beboerlistens konkrete forslag som fremsættes til afstemning på byrådsmødet mandag d. 10.3.2014:
Byrådet anmoder Børn- Skole- og Kulturforvaltningen om at udarbejde et notat, der perspektiverer ovenstående muligheder for skoledistrikterne i såvel landområder, forstadsområder, og byområdet.
        

Notatet perspektiverer mulighederne ved at opdele skolerne i kategorier som f.eks.:
 
o   De mindre skoler i landsbyerne Havndal,  Asferg, Fårup, Gjerlev- Enslev, Bjerregrav  mv. hvor der er en enkelt eller få daginstitutioner i skoledistriktet.
 
o   Skoler i de større landsbyer som Langå, Spentrup og Øster Tørslev.
 
o   Skolerne i forstæderne Vorup (Vorup Skole og Søndermarkskolen), (Kristrup Skole og Tirsdalens Skole), Munkholmskolen, Hornbæk Skole og Rytterskolen.
 
o   Byskolerne.
 
·         Notatet skal beskrive, hvordan sammenhængen er mellem daginstitutioner og skoledistrikter, herunder muligheden for aktuelt og på sigt at indfri pasningsgaranti på skoledistriktsniveau i forhold til den valgte kategorisering.
 
·         For hver kategori beskrives den demografiske udvikling 0 - 18 år herunder prognose for de kommende år.
 
·         Notatet indhenter og resumerer erfaringer fra andre kommuner herunder Norddjurs Kommune.
 
·         Notatet bør perspektivere de lovgivningsmæssige muligheder som bl.a. den nye skolereform åbner for.
 
·         Notatet bør indeholde nogle overvejelser over, hvordan ideen om børnelandsbyer kan sikre større helhed, sammenhæng og kvalitet i 0 - 18 årsperspektivet, herunder med fokus på indfrielse af det potentiale James Heckman peger på i sin forskning.
 

 
 

 
Venlig hilsen
 
Bjarne Overmark -  byrådsmedlem for Beboerlisten,

fmd. Børn og Skoleudvalget, tlf. 22213755



Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger





Fra en af de utallige demonstrationer mod skolelukningerne
Stop flugten fra folkeskolen

- På et år – fra sommeren 2015 til sommeren 2016 - er antallet af elever fra folkskolen i Randers som kommer ud med afgangseksamener, hvor man har fået mindre end 2 i dansk og matematik, steget fra 10






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009