Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


11. marts 2014   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Der er råd til, at ledige kan få ordentlige arbejdsforhold.

Af Helle Nielsen, Byrådskandidat for Beboerlisten og folketingskandidat Enhedslisten Enhedslisten Randers

I et debatindlæg i Randers Amtsavis under overskriften ”Jeg er arbejdsløs – ikke fredløs” skriver Peter Mogensen, at det er svineri, når Jobcentret anviser ham en arbejdspraktik i et af byens tømrerfirmaer.

Ja, og det er da også ganske urimeligt, at han skal arbejde gratis, når han har arbejdet i 30 år som udlært tømrer.
Kommunerne opnår statsrefusion ved at sende ledige ud i ulønnede praktikker, jobtræning og løntilskud. Samtidig sparer kommunen penge ved at ansætte ledige håndværkere til at vedligeholde kommunens bygninger.

Randers Kommune har en kvote på 284 løntilskudsstillinger for 2014. Denne kvote kan, som den blev i 2013, forhøjes. Derudover skal kommunen oprette 150 nyttejobs-stillinger, samt den råder over et stort antal praktikpladser, som jeg ikke kender antallet på.

P.M. konstaterer tørt, at der også er noget positivt ved disse støtteordninger; det gør det nemlig sværere for illegale udenlandske arbejdere. For hvorfor skulle arbejdsgiveren betale nogle få euro til en arbejder, der ikke kan sproget, når han kan få en dansker helt gratis?

Ja, så bliver dobbeltmoraliteten da helt tydelig: Borgerne harmes over den kyniske udnyttelse af sagesløse udenlandske arbejdere men ser stiltiende til, at ledige arbejder under ligeså umoralske forhold!

Måske kan man ikke fortænke arbejdsgiverne i, at de udnytter muligheden for at få billig/gratis arbejdskraft. Men det er i hvert fald ikke af nød, de gør det; virksomhederne har penge nok.
Siden 2010 er virksomhedernes indtjening genoprettet til et niveau fra før krisens start. Til dette bidrager en reallønsnedgang for store grupper af privatansatte.

Dertil kommer, at virksomhederne ikke investerer i samme grad som før. I stedet sparer virksomhederne kæmpesummer op. Det gennemsnitlige overskud af opsparingen udgjorde i årene 2010-2012 100 mia. kr. og det svarer til 6 % af BNP.

Dette er et historisk stort overskud. Derfor skulle der med lidt god vilje være økonomi til at oprette nye arbejdspladser samt at opretholde et ordentligt lønniveau.

Ved at afskaffe al støttet arbejde tvinger man arbejdsgiverne til at ansætte på ordinære vilkår, og kun derved kan ledigheden nedbringes.

Jeg håber, viljen er der?



Omann ansætter sig selv som direktør

Claus Omann Jensen har reelt ansat sig selv som salgs- og marketingsdirektør i Verdo.





Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009