Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


11. november 2013   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Det er for sent, hr. Malte Larsen

LÆSERBREV Af Michael Povlsen, Randers - byrådskandidat for Beboerlisten.

Det er ynkeligt at høre Socialdemokraterne rose lærerne for at være skolernes hjerte.
 
Her forleden beklagede en af de lokale socialdemokrater den behandling, som lærerne fik under forårets lockout. Den sympati og opbakning havde været ægte, hvis den var givet noget før.
 
Det er som om, virkeligheden er ved at gå op for politikerne, hvilken rolle lærerne vil få, når den nye skolereform skal føres ud i livet.
 
Det var ikke for smart at lave et overgreb mod lærerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og så bagefter bede dem om at være drivkraften i gennemførelsen af en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, som de fleste lærere har svært ved at se, skulle gøre en god skole bedre.
 
I foråret hed det al magt til skolelederne og kunne lærerne ikke forstå det, så skulle de bankes på plads. Og det blev vi så.
 
På et uddannelsesseminar for SF's nye byrådskandidater (det var dengang jeg troede på SF og den danske model) foreholdt jeg Jane Findahl (SF Fredericias medlem af KL's forhandlergruppe) den ovennævnte problematik. Hun havde nærmest kun hån tilovers for mine betragtninger og sagde, at overgrebet ville være glemt inden kommunevalget.
 
Der tog hun og resten af KL så grueligt fejl. Vi bliver hver gang vi indbetaler til konfliktkassen mindet om det svineri, regeringen, KL og flertallet i Randers Byråd stod bag og bifaldte, da lærerne fik lov at passe deres arbejde igen.
 
Med de opgaver, der bliver lagt i lærergerningen de næste år, ligger der en kæmpe opgave at få bragt gejsten tilbage til det personale, som skal uddanne vores kommende generationer.
 
Hr. Malte Larsen, De slipper ikke så let, som de forsøgte slippe af sted på vælgermødet i onsdags, da De sagde, at lærerne skulle glemme det, der var sket i foråret og se fremad. S, SF og R har fuldstændig mistet opbakningen blandt en stor gruppe af kernevælgere.

De kommer først tilbage, når politikken ændres og lærerne igen bliver taget med på råd, når undervisningen skal udvikles på forsknings baseret viden og ikke på en undervisningsministers fornemmelser.
 
Valget til byrådet 19.11.13 vil vise, at det ikke kun er lærerne, der er utilfredse med den politik, som Socialdemokraterne bl.a. har ført på skoleområdet.



Omann ansætter sig selv som direktør

Claus Omann Jensen har reelt ansat sig selv som salgs- og marketingsdirektør i Verdo.





Bjarne Overmark om byrådsmødet den 29. januar 2018

Fordeling af ben, fremtidens busterminal, vold mod offentligt ansatte, ulovlig fyring af tillidsmand, frikadellesagen, Hal 4, videostreaming af byrådsmøder, almene boliger på markedspladen er bla. opp





Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009